Almendannelse som et fremragende romantisk parforhold viste mig

Vi havde faktisk datet i 6 måneder. Vi havde de samme interesser, vi følte os meget sikre sammen, havde tit
talt om fremtidige planer sammen og vi havde endda brugt nogle helligdage sammen. Vores partnerskab syntes det helt rigtige.

Så uden advarsel, nævnte han "jeg skal have tid til at tænke samt finde ud af nogle ting."  Han stoppede endda med at kontakte mig og returnerede ikke mine opkald. Da han endelig svarede, blev jeg  ofte mødt med tavshed. Da jeg spurgte "hvad skete der?", fik jeg kun dårlige grunde om hvor travl han faktisk er og / eller hvor meget stress han er under i øjeblikket.

Overvej dette - Hvad sker der, hvis dit forhold ikke er hvad du formodede det var? At ikke-nævnte bekymringer havde eksisteret hele tiden? Og antag at der faktisk var indikationer, du besluttede at forsømme eller endda blot slet ikke havde observeret? Er noget af dette sandt? Desværre giver det den anden person en med følelse af lavt selvværd, utilstrækkelighed og vrede.

Dette er faktisk den første fase. Det er fysisk, intellektuelt samt følelsesmæssigt - på et meget højt niveau. Kvinde observerer dreng og omvendt. De flirter, snakker og erhverver en meget fundamental følelse af hinanden. De reagerer generelt på kropslige træk. Han / hun er faktisk dejlig, sjov, fortryllende, spændende at tale med, osv. Egentlig er dette let. I starten føler man sig ikke så såret. At sige "han er ikke min type" er mere accepteret i starten.

Når man indleder et forhold, hvorfor ville nogen så miste sig selv?

Forholdet i krise.


Hvis man ikke har det så godt i sit partnerskab, kan det til lige med være ben-hårdt på alle andre områder i livet. Børnene, jobbet, fritidsinteresserne, familien osv kan let blive påvirket.

Det store spørgsmål er først og fremmest, hvordan Mikael Hoffmann anskuer kriserne – ikke om de vil komme.

Kriser i et parforhold kan være forårsaget af en række faktorer, og jeg kan her nævne nogle stykker: Dårlig kommunikation, for få fælles interesser og ønsker, rollefordelingen i familien, utroskab, samt ligegyldighed over for partnerskabet og fremtiden. Mange risikerer modløshed i deres samliv, hvis man ikke værdsætter hinanden tilstrækkeligt.

Kommunikationen er vigtig for et godt – eller bare rimeligt velfungerende – parforhold. Hvis kommunikation er dårlig, eller den helt mangler, kan det skabe misforståelser, utryghed, mistillid, fravær af respekt for hinanden og andre ubehagelige følelser.

Kvinder og mænd bruger forskellige sprog, som fordrer en oversættelse. Hvis man er uopmærksom på dette, kan man komme til at gøre hinanden ondt helt unødigt.

Det første skridt til at forbedre kommunikationen er at indse, at der er et problem. At blive bevidste om, at der er mistolkninger og misforståelser. Dette er nødvendigt for at ændre situationen og skabe et godt og solidt fundament at bygge en god og konstruktiv kommunikation på.

Håndtering af kriserne
Et parforhold i krise behøver på ingen måde at være afslutningen på parforholdet.

Ligesom feber i kroppen ikke er selve sygdommen, men derimod et kendetegn ved at noget andet er galt, er en krise også et symptom, og årsagen skal som regel findes et helt andet sted.

Har du feber, er det jo heller ikke nok, at du slår temperaturen ned med antibiotika. Dette vil være symptombehandling og dække over  sygdommens reelle årsag med yderligere skade og ødelæggelser til følge.

Ligesom vil fx forbud, irettesættelser, ”fejen ind under gulvtæppet” eller åben krig også være at dække over symptomerne i stedet for at arbejde med årsagerne.

Havde vi selv kunne løse problemerne, havde vi nok gjort det for længst. Derfor kan det være en fordel at konsultere en psykolog eller parterapeut. Disse mennesker er professionelle med en uddannelse bag sig, og de har en række redskaber der kan hjælpe med at rekreere de gode relationer.

Det hele kommer an på, hvordan man reagerer på krisen, så vær klar, når den rammer. Man må regne med, at det med stor sandsynlighed vil kræve tålmodighed og store ressourcer at komme op ad det hul, man selv har gravet sig ned i. Men selvfølgelig kan det lykkes. Det er blot et spørgsmål om at kende metoderne.

Når man kommer ind i et parforhold, hvorfor skulle nogen så tabe sig selv?

Det man måske vil finde ud af, er at man er i gang med at miste sig selv, når man starter et parforhold, og at man begynder med at miste kontakten med hvem man egentlig er. Efterhånden som uger samt måneder går forbi, vil man med sikkerhed ikke være som i begyndelsen. Som et resultat af er deres livsstil faktisk ligeledes sandsynligvis endt med at blive overraskende forskellig end før i tiden.
Naturligvis, er det jo normalt for en at ændre deres livsstil når de er i et parforhold. Selvom dette helt sikkert vil ske, er der på trods af dette en stor variation mellem en justering i livsstil og at ende med at blive en anden person.

Endda hvis deres parforhold ikke var hvordan de ville have det,  ville det give dem en repræsentation af hvordan de ønskede at parforholdet skulle være.

Ethvert forhold har vanskeligheder. Få mennesker kommer uden om vanskeligheder i parforholdet

Nogle årsager til konflikter inkluderer penge, forældre, svigerforældre, køn og forskellige ideer om magt i parforholdet. Dette  kommer typisk fra forskellige værdier, som faktisk ikke er blevet afklaret eller er accepteret. Flere par slentrer lige ind i forholdet med en idé om hvordan ting skal være. Disse bliver forventninger som af den grund skaber konflikter.

En mere typisk udgave er et parforhold hvor begge enkeltpersoner vedligeholder individualitet. Dette vises ofte i begyndelsen af ægteskabet når en eller begge i parforholdet ikke er på nøjagtigt samme side om hvad et sundt forhold er. Din partner vil muligvis stadig gå ud med sine venner regelmæssigt og gør ikke plads til tid med dig eller familien. Eller du kan arbejde meget at du bare ikke har lyst til at være kærlig i slutningen af ​​dagen. Dette kan udløse intime problemer samt mangel på sex. En parterapeut kan hjælpe her.

Sammenbragte familier kan give vanskelige problemer. Ofte kan stedforældre være alt for dømmende over for deres stedbørn, samt biologiske forældre kan også være mere støttende for deres egne børn. Det tager ofte ca. 4 år afhængigt af alderen på ungerne for at komme ind på hinanden.

Sandsynligvis er de mest indflydelsesrige og​​ sårende situationer i et parforhold er hjælp fra en parterapeut, uanset om det er emotionelt eller fysisk.

Dit parforhold begynder med dit mindset. Dèt bestemmer, hvordan resten af jeres parforhold kommer til at gå

Jeg er en enlig fyr i midten af ​​tyverne. Jeg fanger mig selv åbenlyst samt ubevidst i at overveje og også søge efter nogen til et parforhold. Mit mål har faktisk altid været at være nære venner med min kommende kæreste i minimum et år, forloves det næste, som inkluderer at blive viet inden jeg er 30.

Dette mål kan måske synes urealistisk og jeg er åben for at  justere på det. Jeg kan sagtens se præcist hvad jeg søger efter i en fremtid partner. Men jo ældre jeg bliver, jo mere bemærker jeg at det føles som en "mission" at træffe en person der matcher hvad jeg virkelig ønsker og hvad jeg ikke ønsker i en partner. Jeg føler at min længsel forsinker min chance for at møde denne fremtidige kone.

Fra tid til anden reflekterer jeg over om, hun overhovedet er derude et eller andet sted. Så jeg spekulerer på hvad hun laver på det tidspunkt jeg tænker tanken  og om hun tænker på mig. Jeg har fået af vide af mine venner hvordan de fandt deres partner, da de  mindst forventede det.

Jeg spørger tit mig selv, om jeg er udseendesmæssigt tiltrækkende? Det mest ligetil svar er faktisk, at jeg  bestemt ikke er i så god form som jeg vil være. Jeg ved at jeg har brug for at få meldt mig i et motionscenter. Hvad er en bedre motiovationsfaktor til end at se godt ud og fremstå som selvsikker med ro i sindet? Ikke desto mindre, ønsker jeg at min kommende kone er tiltrukket af mig som jeg fremstår.